• TEAMWORK med et skræddersyet program

    Teamwork er den mere konkrete og aktive del af det gode arbejdsliv, hvor det drejer sig om at få mennesker til at arbejde sammen om at løfte en opgave – og udgøre et effektivt team.
    Det kræver tid - man skal lære hinanden at kende, og man skal lære at arbejde sammen mod fælles mål. Det har vi en række forskellige muligheder for og bud på, og udvikler gerne arrangementet med et skræddersyet program sammen med virksomheden.

    Ryste sammen
    Når enheder lægges sammen med andre, mødes flere kulturer med de fordele og besværligheder, det afføder. At få to forskellige virksomhedskulturer til at smelte sammen kan være den største udfordring, man står over for som ansvarlig for en fusion eller sammenlægning. Det er nogle gange den faktor, som afgør, om processen lykkes.
    Når en gruppe mennesker skal blive til et effektivt team, kræver det tid. Udviklingen mod et effektivt team kan dog hjælpes på vej ved, at gruppen sættes i en situation, hvor man lærer hinanden at kende, hvor man skal arbejde sammen, og hvor man oplever at løse opgaver i fællesskab.

    Kick-off
    Ind imellem skal der skabes nye energier for at drive en proces succesfuldt videre eller for at starte en ny proces. Disse energier kan være betydeligt nemmere at generere i andre omgivelser end de vante.
    Her er Bornholm et godt bud. Den udfordrende, specielle natur, der kendetegner Bornholm, kan på forskellig vis være med til få mennesker til at anskue en problemstilling på en ny måde.

    Teamudvikling
    Mange brancher er kendetegnet ved, at den enkelte virksomhed har glæde af at benytte teams i måden at organisere sig på. Hvis jeres virksomhed står over for at skulle udvikle eller videreudvikle teams, kan vi tilføre jer ekspertise. 
    Lad os sammen forme et skræddersyet program, der er tilpasset dit behov, så vi får skabt et mere tilfreds, smilende og effektivt team. Et team hvor deltagerne bedre forstår deres rolle, funktion og mening med at gå på arbejde. Og hvem ved – måske vi kan skabe bedre forudsætninger for, at den enkelte medarbejder kan finde sin indre motivation. Hvis det lykkes, er vi nået rigtigt langt.

    Før teamwork
    Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil med teamwork. Forud drøfter vi derfor, hvad formålet er, og hvad udbyttet skal være både for deltagere og virksomhed. Det er vores mål, at udbyttet af mødet står mål med investeringen.

    Uanset omfanget af arrangementet er MeetingBornholm klar til at hjælpe jer.
    Kontakt os på 3070 7063 eller info@meetingbornholm.dk

    Se et eksempel på teamwork