• PAUSER - skal også have indhold

    MeetingBornholm samarbejder med en række leverandører af oplevelser og pauser, overnatning, møderum og tankerum, mad og drikke og transport. Vi kender deres produkter og vi kender Bornholm. Ved at lytte til jeres behov, kan vi sammensætte de mange elementer, som et succesfuldt ophold består af.

    Oplevelser og pauser
    MeetingBornholm sammensætter tilbud af oplevelser ud fra opholdets formål, virksomhedens kultur, og deltagernes interesser og fysiske formåen.

    Pauser skal også have indhold
    Bornholm byder på masser af gode oplevelser. Der er mulighed for at aktivere deltageren i en action- eller sports-oplevelse, eller lade deltageren indtage en mere passiv rolle i en underholdnings-oplevelse. Man kan få skabt rum for refleksion og inspiration gennem en mental luksus-oplevelse. Eller en aftenoplevelse kan give mulighed for sammen at afslutte dagen på festlig eller forunderlig vis.
    Derudover er der masser af muligheder for fantastiske oplevelser i forbindelse med måltiderne (se Mad og drikke).

    Action
    Bornholms særprægede natur giver mulighed for at skabe unikke oplevelser:
    • rapelling nedad en lodret klippeflade
    • svævebane over en sø
    • to-tov-bro
    • gummibådsregatta
    • mountainbiking i klipperne
    • klippeklatring
    • bueskydning
    • paintball
    • og meget mere (kom gerne med forslag)
    Disse aktiviteter bliver varetaget af vores leverandør Action Tour Bornholm, som har stor erfaring og ekspertise på området.

    Mental luksus
    Nogle gange skal man have tid til at fordybe sig, reflektere over dagens mødeindhold eller komme op med nye idéer. Det kunne være:
    • glaspustning (deltagerne kan selv forsøge sig)
    • vandretur i naturen med naturvejleder
    • massage i det fri
    • champagne på Hammershus
    • keramik eller glas workshop
    • wellness-aktiviteter
    • solnedgang over Østersøen ledsaget af klassisk musik
    • og meget mere (kom gerne med forslag)

    Sport
    Fysisk udfoldelse giver fornyet energi til arbejdet. Sportsaktiviteter kan sammensættes som konkurrencer eller som fælles aktiviteter. Det kunne være:
    • golf
    • orienterings-kørsel med opgaver
    • tandemcykling
    • linedance med instruktion   
    • skattejagt
    • og meget mere (kom gerne med forslag)

    Underholdning
    Underholdnings-elementerne bruges fx ved ledsagerture, som pauseaktivitet ved et møde eller kursus, eller som supplement til et fagligt indhold, fx:
    • fortællinger om Bornholms kultur og natur
    • sejltur
    • stand-up
    • hestevognstur
    • rundvisning på Bornholms Kunstmuseum, Oluf Høst Museet eller NaturBornholm
    • rundflyvning over Bornholm
    • og meget mere (kom gerne med forslag)

    Aften
    Et aften-arrangement kan afslutte en dag med en fælles oplevelse eller hændelse, fx:
    • latterinstruktør,
    • guidet tur ved Hammershus
    • nat-orientering
    • opvisning på Bornholms Middelaldercenter
    • syng-sammen arrangement
    • foredrag
    • line dance
    • cykeltur
    • byvandring med guide
    • og meget mere (kom gerne med forslag)

    Før turen til Bornholm
    Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil med turen. Forud for arrangementet drøfter vi derfor, hvad formålet er, og hvad udbyttet skal være både for deltagere og virksomhed. Det er vores mål, at udbyttet af mødet står mål med investeringen.

    Uanset omfanget af arrangementet er MeetingBornholm klar til at hjælpe jer.
    Kontakt os på 3070 7063 eller info@meetingbornholm.dk

    Se nærmere nedenfor:

     Knap Overnatning Knap Mad Knap Moederum Knap Transport