• NATUROPLEVELSER - historie og geologi på Bornholm

    Bornholm byder en natur, som ikke findes andre steder i Danmark, og som hele året rundt byder på usædvanlige naturoplevelser - den ”skandinaviske” natur med dramatiske klippepartier på Nordlandet og lange hvide sandstrande på Balka og Dueodde.

    Historie og geologi på Bornholm
    Der er vel næppe noget sted i Danmark eller måske hele Skandinavien, hvor historien og geologien er så veldokumenteret og bredt funderet rundt om i naturen – i hvert fald slet ikke på så lille et areal.

    Vidnesbyrd om fortiden
    Det betyder gode muligheder for at se nærmere på øens tilblivelse samt arven fra vore forfædre helt tilbage fra stenalderen og bronzealderen henover vikingetiden og middelalderen til de mere fredelige tider, der leder op til verdenskrigene. Der er således mange vidnesbyrd om fortiden i form af talrige arkæologiske fund, rundkirkerne, Hammershus Slotsruin, osv.

    Granitfjeld og sandsten
    At Bornholm oprindeligt var bunden af en flere kilometer høj bjergkæde, som er eroderet bort siden sin tilblivelse for 1,7 mia. år siden, der hvor Sahara ligger i dag, er en historie for sig. Historien er ”synlig” midt på Bornholm, hvor den Fennoskandiske randzone deler øen i to dele – det nordlige 1,7 mia. gamle granitfjeld som store dele af Skandinavien tilhører, og så den sydlige 500 mio. ”unge” sandsten, som strækker sig ned over det europæiske kontinent. Randzonen er synlig lige udenfor Åkirkeby ved oplevelsescenteret NaturBornholm, hvor man i bogstaveligste forstand kan skræve over 1,2 mia. år.
      
    Før turen til Bornholm
    Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil med turen. Forud for arrangementet drøfter vi derfor, hvad formålet er, og hvad udbyttet skal være både for deltagere og virksomhed. Det er vores mål, at udbyttet af mødet står mål med investeringen.

    Uanset omfanget af arrangementet er MeetingBornholm klar til at hjælpe jer. 
    Kontakt os på 3070 7063 eller info@meetingbornholm.dk

    Se også møderum og tankerum