• Svaneke røgeri
  • HVORFOR PÅ BORNHOLM

    Bornholm er i bedre form end nogensinde - især gastronomien gør hele rejsen værd. Bornholm rider på en bølge, hvor fødevareproducenter skaber kvalitetsprodukter i samarbejde med øens mange dygtige kokke. Ydermere tilbyder øen hele året rundt den ”skandinaviske” natur med dramatiske klippepartier på Nordlandet og lange hvide sandstrande på Balka og Dueodde.

    Hvorfor på Bornholm
    Fra København er det nu hverken dyrere eller mere tidkrævende at tage til Bornholm end at tage til Nyborg.
    Vi har mange billige, daglige flyforbindelser. Vi har en Øresundsbro og en hurtigfærge, som forbinder øen med København på 2½ time pr. bil, bus og tog. Transportomkostningen dækkes typisk af de lavere bornholmske priser på overnatning og bespisning i forhold til de priser, man finder mange andre steder i landet.

    Mental Luksus
    Og så har Bornholm næppe været i bedre form nogensinde. Især gastronomien gør hele rejsen værd. Bornholm rider på en bølge, hvor fødevareproducenter kæmper for at skabe kvalitet og vækst. Øl, snaps, alverdens kød, fisk, ost, mejerivarer, is, kiks, madolie, vin, chokolade, honningkager, bolcher, karameller er blot nogle af de fortræffeligheder, som kan nydes på øen. Hertil kommer de mange dygtige kokke, som øen huser. De - og dermed os andre - nyder godt af de mange lokale kvalitetsfødevarer i pauserne på hotel, restaurant eller i et stort opvarmet telt midt i naturen.

    Historie og geologi
    Ydermere tilbyder øen hele året rundt den ”skandinaviske” natur med dramatiske klippepartier på Nordlandet og lange hvide sandstrande på Balka og Dueodde, det rige kulturliv, det kvalitetsorienterede kunsthåndværk med glaskunstnere, malere m.fl. I samme åndedrag skal geologien nævnes, med den fennoskandiske randzone, historien om Bornholm, som udgjorde bunden af en flere kilometerhøj bjergkæde for godt en milliard år siden.

    Kom bare du…
    Jo, fundamentet fejler ikke noget, så kom bare du - vi ses til noget stort.

    Før turen til Bornholm
    Det er vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil med turen. Forud for arrangementet drøfter vi derfor, hvad formålet er, og hvad udbyttet skal være både for deltagere og virksomhed. Det er vores mål, at udbyttet af mødet står mål med investeringen.

    Uanset omfanget af arrangementet er MeetingBornholm klar til at hjælpe jer. 
    Kontakt os på 3070 7063 eller info@meetingbornholm.dk

    Se også møderum og tankerum